Hønsene hos Farmvisit

 

img 8575Isa Brown

Racen er mest kendt for gode og mange æg. Vi kan dog supplere med andre gode kvaliteter, og vi morer os hver dag over hønsene. De har hver deres personlighed, og de er faktisk ret tamme. Det gør fornøjelsen ved egne høns og æg endnu større.

 

 

 

 

Vi er nye i faget som hønseejere, men hønsene er et stort hit hos os. Jeg er på ingen måde tilhænger af madspild. Det gør dog knap så meget med en madrest nu, for hønsene fungerer som en levende skraldespand og kvitterer med de skønneste æg. Det er da en win-win-situation!

 

Det var et længe ventet projekt; at kunne samle super gode æg fra egne høns. Den mission er lykkes. Det er en fornøjelse at bruge egne æg med en knaldgul blomme til æggekage, bagværk, spejlæg m.m. Aldrig har vi brugt så mange æg som nu.

   

 

Orpingtonimg 8607

Racen er meget smuk, rolig og er kendt for at være en god skrukhøne, så vi håber på at kunne få kyllinger næste år ”på den rigtige måde”. Vores hane er af racen Orpington. Hønsene er fra uge 19, og de er nu flyttet over i den store hønsegård. Vi har Orpington høns i tre forskellige farver.

Nogle af hønsene har navne, men vi opgav at finde til dem alle.

 

 

img 8681

Sussex

Racen er kendt for at være en god allround høne, som både er gode æglæggere og har fin kødkvalitet. Sælgers sortering af kyllingerne gik ikke så godt, så vi har også fået hanekyllinger. Det var ikke planen, da hønsehold fungerer bedst, når der kun er en hane. Kyllingerne er fra uge 15, så de er flyttet over i den store hønsegård. Vi glæder os til at smage deres æg.  

 

Øvrige racer 

 Vi har efterhånden en del forskellige hønseracer. Det har grebet lidt om sig med de høns, men jeg "eksperimenter" også lidt med, hvilke hønseracer, der egner sig bedst til Farmvisit. Endnu er ingen af disse racer dumpet, hvorfor de kan ses hos os: De ovenfor nævnte racer samt New Hampshire, Wyandotter, Brahma (dværg), Purhøns, Pavlov, Skånske blomsterhøns og Paduaner.

 

Kyllinger

Vi får kyllinger igen til foråret. Små ny udklækkede kyllinger er bare et stort hit hos børnene (og de voksne!).